Den danske julefrokost

Vi runder de usagte danske julefrokostregler, om ikke dem alle så i hvert fald nogle af dem 🙂

Til en ægte dansk julefrokost er der en række ting, som absolut skal indgår, for at vi kvalificerer det som en rigtig julefrokost. Indgår disse elementer ikke i din traditionelle julefrokost, så kan du godt lægge strategien om, hvis du vil slippe for skæve blikke hele aftenen.

Tidspunkt ⏱

For det første, så skal den naturligvis afholdes i november eller december måned. Alt det der med at afholde den før eller efter det, det holder bare ikke. Nej, november eller december – helst december.

Påklædning 👔

Til enhver god fest hører sig også en god påklædning! Til de danske julefrokoster er denne påklædning lig med al juleagtig påklædning. Dette indebærer rød og grønt tøj. Strikkede ting, særligt gyselige sweatre og strømper. Blinkende slips, julehårpynt såsom rensdyr horn og nissehuer.

Et andet godt tip er, at du med fordel kan iklæde dig tøj som kan udvides, da du kan forvente dig at skulle gå minimum 2 størrelser op i tøj inden ris a la manden er sat på bordet. 👍

Musik 🎶

Der er kun én slags musik, som godtages til danske julefrokoster og det er JULEMUSIK!

Underholdning 🎅 🎄🎁🎋

Ingen julefrokost uden pakkeleg eller “find mandlen lej”. Da sidstenævnte også indebærer at der skal spises ris a la mande til man er ved at revne, er dette klart et must.

Pakkelegen har vidt forskellige regler, alt efter hvor du er i landet. Nogle spiller med kort, andre med terninger og andre med et konkret pakkelegsspil. Men helt kort så kommer hver gæst med 2 pakker, smider dem på bordet og så går en terning på tur. Når man slår en 6´er må man tage en pakke fra bunken på bordet. Når der ikke er flere pakker tilbage, må man stjæle fra hinanden, når man slår en 6´er, indtil æggeuret ringer. Så må der åbnes!

Maden 🍻🍴

Når det kommer til maden, så er det nok her de største do´s and don´ts kommer frem i lyset. Der er ekstremt mange retter til en dansk julefrokost og mange regler for, hvordan tingene kombineres og hvad der drikkes til. Vi har lavet en rækkefølge:

  1. Sild som naturligvis skylles ned med øl og snaps. Sildevariationer: Almindelig sild med rødløg, karrysild med æg, rødsild, stegte sild, kryddersild mm. Silden spises på rugbrød med æbleflæsk til.
  2. Fisk: Her serveres gerne æg, rejer og laks, som alt indtages på franskbrød med mayonaise til. Skylles ned med mere øl og snaps.
  3. Leverpostej: Den første lune ret er lun leverpostej med champignon og bacon ovenpå. Det spises med rugbrød eller franskbrød og naturligvis alverdens slags sylte. Øl og mere snaps.
  4. Fiskefilletter: Så er vi tilbage ved fisken og denne gang er det fiskefilletter med remoulade og citron. Det spises på rygbrød og skylles skam også ned med øl og snaps.
  5. Medister og frikadeller: tredje varme ret er medisterføle og frikadeller, som serveres med rugbrød og rødkål, øl og snaps.
  6. Flæskestegen: Dernæst følger højdepunktet på mange, flæskestegen med super sprøde svær og naturligvis også rødkål og sennep. Serveres gerne til rugbrød og med øl og snaps.
  7. Glaseret skinke: Endnu en klassikser, som serveres med rugbrød og sennep, eller med grønlangkål og brunede kartofler.
  8. Derudover insisterer mange familier også på at lave andesteg, ribbenssteg, tarteletter eller andet. Som også skylles ned med masser af øl og snaps.
  9. Derefter er der ofte “konffekt- pause” indtil ris a la manden serveres. I pausen serveres der gerne hjemmebag og konfekt, samt kaffe, the eller likør.
  10. Ris a la manda: Den næstsidste ret er ris a la mande, hvor mandlen naturligvis skal findes.
  11. Herefter serveres der igen konfekt med kaffe.
  12. Sidst men ikke mindst serveres der gerne “skrub af mad”, som ofte er lyst brød med pålæg.

God appetit!

Kan du sætte hak ved alle de ovenstående ting, så er du klar til at begive dig ud i et sandt dansk julefrokost marathon. Held og lykke!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *