De danske cykelregler

Ingen kender reglerne, men de er der og gud forbyde, at du ikke overholder dem.

Jeg tror de fleste danskere på et tidspunkt i deres liv er stødt på en turist eller en udlænding, som er flyttet til landet, som har valg at begive sig ud på en cykel. Ofte en rigtig dårlig idé. For der er rigtig mange regler for, hvor man må køre, hvilke tegn man bør vise og hvor man parkerer sin cykel.

Hold til højre!

Det er lidt på samme måde, som det at man på en rulletrappe står til højre og går til venstre. Hvis du har tænkt dig at køre i sneglefart, eller bare ikke er særlig hurtig på en cykel, så er det med at holde til højre på cykelstien og ikke køre midt ude i det hele, for så kan dem der vil overhale ikke komme forbi.

Der ringes

Hvis nogen skal forbi dig, men ikke kan komme det, så er du ikke i tvivl. De fleste har en ringeklokke på deres cykel og ringer lystigt med den, for at vise, at de skal forbi. Har de ikke en, så skal du ikke blive overrasket over at blive råbt af, til du flytter dig ud til højre på cykelstien.

Køb en cykelhjelm

Det er altid en god idé at ofte pengene på en cykelhjelm, særligt hvis du ikke er vandt til at cykle i storbyerne.

Århus vs. København

Der er også forskellige cykelregler, alt efter hvor du befinder dig i landet. En af de sjovere regler er, at hvis du holder for rødt i Århus, så holder alle på en lang række efter hinanden- her holder man ikke ved siden af hinanden. Modsat, så holder man i København side og side, som en stor klump.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *